Indkøb af nye koi

Det koster en del penge at opdrætte Koikarper, så når du ser billige koi til salg, så kan du være helt sikker på, at der er en grund til, at de er så billige.

Billige koi i havecentrene
Man kan sommetider få nogle meget billig koi hos havecentrene rundt omkring i landet. De koi, som man typisk finder der, er fisk, som er blevet sorteret fra af de seriøse opdrættere. Der kan være mange grunde til frasorteringen lige fra forkerte farver og til ikke korrekt udformede fisk.

Koikarper hos eksperterne
Hos landets eksperter bør du kun finde koikarper, som er blevet nøje udvalgt og derfor ikke har nogen form for deformitet og som har de foretrukne farver

Karantæne af nye fisk
Hvis du kender din forhandler af nye fisk, så behøver du ikke sætte dem i karantæne. En professionel forhandler af koikarper sætter nemlig selv fiskene i karantæne, når de får dem hjem og der bliver taget skab af fiskene, inden du får lov til at få dem hjem. På den måde kan du være sikker på, at du ikke får sygdom med hjem til dine andre fisk

Hvis du ikke kender til forhandlerens håndtering af fiskene (og specielt hvis du køber billige fisk), så bør du altid sætte fiskene i karantæne og selv sørge for at tage skrab af dem, inden du sætter dem sammen med dine egne fisk.

Hæld aldrig andres vand ned i dit eget bassin
Uanset om du stoler på din forhandler af fisk eller ej, så er det altid en dårlig ide, at hælde andres vand ned i dit eget. Tag fiskene forsigtigt op med hånden efter tempereringen og sæt dem i dit eget vand.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.